Hvilken mundskyller skal man vælge?

En mundskyller, ikke at forveksle med mundskylsvæsker, er et aggregat, som hjælper dig med at rense tænderne ekstra grundigt. Maskinen fungerer som et supplement til tandstikker og mellemrumsbørster.

Når du fører maskinen hen over tænderne, kan den med et både fokuseret og højt vandtryk spule tænderne og i særdeleshed mellemrummene, der kan være svære at få renset ordentligt.
Der medfølger gerne forskellige dyser, der kan sættes fast på selve spuleren.

En mundskyller bliver også ofte anbefalet, hvis du har bøjle, da det her kan være ekstra svært at få børstet tænderne mht. madrester. Glemmer du at rense mellemrummene, kan det bl.a. føre til karies, plakdannelse og tandkødsbetændelse.

Du kan enten vælge din mundskyller som en stationær eller batteridreven model; der er adskillige brands, der har valgt at producere mundskyllere inden for begge kategorier.
Så spørgsmålet er, hvilken mundskyller du skal vælge. Vi giver dig her vores anbefalinger til, hvad der er det bedste køb inden for kategorien – og hvad du skal tage med i dine overvejelser inden dit køb.

Stationær eller batteridreven model?

Med en stationær mundskyller kobler du maskinen til strøm. Fordelen er, at den altid er funktionsdygtig. Omvendt får du en begrænset fleksibilitet grundet ledningen, der skal kobles til stikkontakten.

Med den batteridrevne model undgår du ledningen, men skal også være opmærksom på, at den har en begrænset driftstid og skal oplades i ny og næ.

Som udgangspunkt anbefaler vi de stationære modeller, da de typisk holder et mere konstant vandtryk. Er du ofte på farten, er en batteridreven mundskyller dog et glimrende alternativ.

Hvilket mærke er det bedste og dårligste inden for kategorien?

Hos Mundfrisk.dk kan vi varmt anbefale vores mundskyller fra Waterpik, der er et brand, der overstråler alle andre i kategorien. Vores anbefaling bygger først og fremmest på, at vi modtager meget få reklamationer på Waterpiks produkter. Samtidig medfølger der også ofte adskillige dyser til de enkelte maskiner, så du kan få en komplet rensning af tænderne.

Spiller prisen ind på dit endelige valg, kan vi også varmt anbefale dig at se nærmere på en mundskyller fra MundFrisk, der er vores eget brand. Maskinerne er prisvenlige, men giver dig mange af de samme funktioner som dyrere modeller. Vi står endda bag én af de mest kraftfulde maskiner på markedet, MundFrisk Extreme.

Vi har mange gode mundskyllere inden for kategorien, og vi kan derfor også tilbyde dig et velassorteret udvalg. Vores erfaring har dog vist os, at mundskyllerne fra Oral-B og Philips er omfattet af et større antal reklamationer end de andre modeller i vores produktsortiment. Det gælder især for Philips.