Det er blevet et af de helt store debatemner i nyere tider, ikke mindst hos flere forbrugere, der helt har valgt at fravælge fluor i deres tandpasta, fordi den ganske enkelt menes at være giftig for organismen.
Spørgsmålet er dog, om man egentlig ved, hvad det er, man siger nej til.
Når du køber en tandpasta her på Mundfrisk.dk eller i det lokale supermarked, er det ofte ret tydeligt, om den er med eller uden fluor. Selve begrebet fluor bliver imidlertid benyttet i flæng, når det kommer til tandpastaer, men i virkeligheden er det lidt upræcist, da fluor findes i en række forskellige kemiske forbindelser, og der er derfor også stor forskel på dens sammensætning og virkning.
Den type fluor, du finder i tandpasta, bør rettelig omtales som fluorid.
I denne artikel finder du en kortere introduktion til de primære fluorforbindelser, og hvorfor fluor (fluorid) så ofte bliver anvendt i netop tandpastaer.
Hvad er fluor helt konkret?
Fluor er et grundstof, nærmere bestemt en giftig gas. Grundstoffet er imidlertid også kendt som meget reaktivt – et af de mest reaktive grundstoffer overhovedet – og det indgår derfor i en række forskellige forbindelser ude i naturen.
Fluor findes både i luften, grundvandet, jorden og sågar vores skelet.
Man taler både om en organisk og uorganisk fluor; når fluoratomer går i forbindelse med andre elementer ude i naturen, betegnes fluor som uorganisk eller opløst, og det kan nu i stedet betegnes som et fluorid. Kendte fluorider er natriumfluorid og calciumfluorid.
Det er derfor vigtigt at forstå, at fluor er ét stof, mens f.eks. natriumfluorid har en helt anden sammensætning og derfor også har andre karakteristika.
Der findes også fluorerede stoffer, som igen ikke må forveksles med fluor i sin rene form og de forskellige fluorider. Fluorerede stoffer omtales ofte som PFAS, og der henvises her til ”en gruppe kunstigt fremstillede kemiske stoffer” med fluoratomer. De menneskeskabte kemikalier er svære at nedbryde ude i naturen og har derfor også fået det lidet flatterende tilnavn evighedskemikalier, da de kan ophobe sig over mange år hos de forskellige organismer. Det menes, at de er så farlige, at de kan udløse både leverskader, kræft og andre sundhedsproblemer, idet de kan være hormonforstyrrende.
PFAS har været anvendt inden for industrien gennem en lang årrække, bl.a. i forbindelse med imprægnering, teflonbelægninger, makeup og diverse emballager.
Netop grundet den større forskning i PFAS er producenter blevet langt mere bevidste om langtidsvirkningen af disse stoffer, hvorfor de også bliver udeladt i langt større grad end tidligere.
Hvorfor er fluorid godt til tandpasta?
Fluorider såsom natriumfluorider og calciumfluorider indgår i masser af tandpastaer og andre tandplejeprodukter; betegnelserne bruges om fluor, der er gået i forbindelse med henholdsvis natrium og calcium, og der er teknisk set tale om fluoridsalte.
Den store brug af fluor skyldes i høj grad fluorens fantastiske evne til at styrke emaljen og herigennem modvirke karies samt tandkødsbetændelse.
På verdensplan hævdes det, at fluor i de seneste årtier har været banebrydende for det faktum, at man har formået at reducere antallet af kariestilfælde i den vestlige verden. Det er et område, der har gennemgået adskillige undersøgelser gennem årenes løb, hvilket også bl.a. er årsagen til, at Tandlægeforeningen i dag stadig anbefaler brug af tandpasta med fluor, ganske enkelt det fordi er en vigtig kilde til at bekæmpe karies og kan være med til at mindske den hastighed, med hvilken karies udvikler sig.
Mennesket har altid i en eller anden form forsøgt at rense tænderne, f.eks. ved hjælp af miswakrødder og andre af naturens komponenter. Den moderne tandpasta siges dog at gå tilbage til omkring 1870’erne med Dr. Washington Sheffields tandpastablanding af bagepulver, kridt og natriumkarbonat, mens fluorider fandt deres vej ind i tandpastaen omkring 1950’erne efter grundig research fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.
Selvom natriumfluorider og calciumfluorider er de mest gængse fluorider inden for tandpleje, har en ny spiller i form af aminfluorid fundet sin vej ind på markedet. Aminfluorid har ganske vist sig at være endnu mere effektivt til at bekæmpe både karies og tandkødsbetændelse end f.eks. natriumfluorider, hvorfor det også i høj grad bliver benyttet til både tandpastaer og mundskyl.
Hvor meget fluor må jeg indtage?
Eftersom fluor indgår i så mange forbindelser, indtager du også som individ fluor hver eneste dag. Der er sågar fluorider i dit drikkevand. Du kan derfor ikke som sådan undgå fluor helt og holdent.
Når det kommer til fluorider, så bruges der kun mindre mængder i de forskellige tandplejeprodukter, da det er nok til at bekæmpe karies. Det er dog også omvendt vigtigt at være vidende om, at fluorider i større mængder kan skabe forgiftninger. Derfor er der også fastsat grænseværdier for, hvor mange fluorider der må bruges i eksempelvis tandpasta.
Her ligger den aktuelle grænseværdi på 0,15 gram fluorid per 100 gram tandpasta. Det svarer til 1500 PPM – PPM står for parts per million og beskriver således, hvor høj en koncentration der er af det pågældende stof i opløsningen. Langt de fleste tandpastaer ligger på et niveau omkring 1450 PPM, men det er selvfølgelig som forbruger altid nyttigt at holde øje med, om det pågældende produkt overholder grænsen.
Du kan uden nogen problemer indtage fluorid i tandpasta; der forekommer først tegn på forgiftninger, hvis man indtager adskillige tuber tandpasta på én gang (som udgangspunkt 6 tuber for voksne, da forgiftningen indtræder omkring 1 gram fluorid).
Dog er det altid vigtigt at følge producentens anvisninger, ligesom det er en god idé at lade være med at sluge tandpastaen.
Det skal dog også understreges, at brugen af fluorider løbende bliver undersøgt; det gælder bl.a. deres indvirkning på hjernens udvikling ved større indtag. Derfor har der også været særlige anbefalinger for gravide og børn i forhold til bl.a. flaskevand, mens tandpasta-grænseværdierne har været uændrede grundet de i forvejen meget små mængder pr. produkt.
Hvad er bedst: Fluor eller ikke fluor?
Det er naturligvis dit eget valg, om du foretrækker tandpastaer med eller uden fluor. Tandlægeforeningen anbefaler stadig, at du vælger varianterne med fluor, da de har vist sig så uhyre effektive mod karies.
Der er dog også flere producenter, der er begyndt at tilbyde alternativer til fluortandpastaer og her er begyndt at satse på naturens egne midler, lidt som man gjorde, inden fluoridernes indtog i tandplejen.
Begge typer tandpastaer kan købes her på Mundfrisk.dk.
Lad os opsummere for og imod fluor: Nogle tandlæger stiller stadig spørgsmålstegn ved, om det er muligt at finde et lige så effektivt karies-bekæmpende middel som fluor, om end man får en rigtig god virkning med de mere naturbaserede tandpastaer. Men det er jo netop fluorens evne til at bremse eller helt bekæmpe karies, der har været årsagen til, at den har været anvendt i tandpleje gennem så mange år. Omvendt er fluorider også stadig et af de emner, der bliver grundigt efterforsket inden for videnskaben, selvom fluorider i mindre mængder ikke menes at være farlige for organismen.
Vælger du en tandpasta uden fluor, kan det være fornuftigt at følge op med ekstra bakteriehæmmende produkter, såsom en mundskyl med den antiseptiske Tea Tree Oil og lignende.
