Xylitol – det kaloriefattige og naturlige sødestof
Xylitol er kemisk beslægtet med sukker og har derfor også den samme søde smag. Men xylitol er langt mere kaloriefattigt med op til 40 % færre kalorier end sukker, og oveni er det basedannende og ikke syredannende, hvilket er gode nyheder for dine tænder.
Hos Mundfrisk.dk har vi valgt at forhandle adskillige xylitol-produkter, da vi gerne vil give dig mulighed for at stifte bekendtskab med sødestoffet med de mange gavnlige sidegevinster.
Hvad er xylitol?
Det er ikke usædvanligt, at producenterne gør brug af diverse sødestoffer som blandt andet xylitol, der kategoriseres som et sukkeralkohol.
Xylitol anvendes i høj grad i sukkerfrit tyggegummi, men der findes mange andre anvendelser som blandt andet i fødevarer. Brugen af xylitol blev for alvor udviklet, da det i sin tid lykkedes for forskerne at stabilisere sødemidlet.
Det er også værd at notere, at xylitol virker bakteriehæmmende og derfor kan hjælpe med at styrke immunforsvaret. Andre sukkerarter kan omvendt være bakteriefremmende.
Hvorfra udvindes xylitol?
Xylitol er til stede flere forskellige steder. Det produceres både naturligt i menneskekroppen, ligesom det er til stede i fiberholdige grøntsager og frugter.
Det udvindes gerne direkte fra blandt andet birketræer, ligesom det kan produceres via en kemisk behandling af træsukker.
Hvornår blev xylitol opdaget?
Xylitol er bestemt ikke nogen ny opfindelse – det har været kendt over flere omgange. Det blev allerede sidst i 1800-tallet anvendt inden for kemiens verden, men gik så en smule i glemmebogen, inden der opstod en naturlig mangel på sukker under Anden Verdenskrig. Her blev det bydende nødvendigt at tænke i sukkererstatninger, hvorfor xylitol atter blev aktuelt.
I dag er xylitol et ultrapopulært valg inden for sukkererstatninger takket være de mange nyttige egenskaber. Så måske er det tid til at hoppe på xylitol-toget allerede i dag?