Propolis – naturens eget vidundermiddel
Naturen er en forunderlig størrelse, der ofte gemmer på en række vidundermidler, der bare venter på at blive taget i brug.
Et godt eksempel er propolis, der vel bedst kan betragtes som naturens eget antibiotikum. Det har været kendt gennem århundreder, hvor det har været anvendt i blandt andet kosttilskud. Effekten er blandt andet en styrkelse af immunforsvaret, herunder fordøjelsessystemet.
Propolis kan i dag findes i flere former for mundhygiejneprodukter som mundskyl og i tyggegummi, hvor det blandt andet hjælper med at desinficere mundhulen.
Men hvad består propolis af, og hvor findes det i naturen?
Den sirlige sammensætning af pollen, harpiks og essentielle olier
Propolis er som udgangspunkt en klæbrig gul-brun masse, der bliver skabt af bierne ud på efteråret som et værn mod den kommende vintersæson. Målet er at skabe et isoleringsmiddel til indersiden af bikuben, som samtidigt beskytter mod de skadelige mikroorganismer, der potentielt kan forårsage sygdom i bisværmen.
Processen er både sirlig og uhyre vigtig for biernes overlevelse.
Bierne skaber selv massen ud fra forskellige stoffer. Harpiksen hentes blandt andet fra knopper på træer, der efterfølgende blandes med voks, pollen, essentielle olier, flavonoider og fordøjelsessekret.
Det er her værd at bemærke, at der både findes harpiksbier og propolisbier. Når harpiksbierne vender hjem med deres fangst, står propolisbierne klar til at overtage. De renser harpiksen og forvandle den ved hjælp af både voks og sekret fra kindbakkespytkirtlerne.
Resultatet bliver propolis, der er spækket med vitaminer, mineraler og aminosyrer.
Det effektive værn mod sygdomme
Præcis som hos bierne har propolis en både forebyggende og helbredende effekt hos mennesket. Det styrker først og fremmest immunforsvaret med de mange nyttige mineraler og vitaminer.
Rent historisk set har midlet været kendt gennem århundreder hos både grækerne, egypterne og romerne. De anvendte propolis til at helbrede diverse sygdomme samt til sårheling, hævelser, senesmerter og lignende symptomer. Der herskede en stor respekt for biernes sirlige arbejde og ikke mindst for den virkning, propolis havde.
Propolis har for alvor fundet vej ind på helseområdet, og det bliver i dag udvundet til en lang række forskelligartede produkter som kosttilskud, cremer, mundskyl og tyggegummi.
Så bliver du tilbudt et propolis-produkt, ved du nu, at det er naturens eget antibiotikum. Det er veldokumenteret, at propolis både har en antimikrobiel og antiinflammatorisk virkning. Mange vælger eksempelvis at tage deres propolis-tabletter som et direkte middel mod en begyndende forkølelse.
Hos Mundfrisk.dk giver vi rig mulighed for at afprøve virkningen af propolis. Vi har blandt andet valgt at forhandle tyggegummi fra den kendte italienske producent Kontak. Kontak har formået at udvikle et patenteret system, der frigiver propolis over tid, når du tygger deres tyggegummi.