Caliquo
Caliquo – et endeligt farvel til engangstandbørster
Historien om Caliquo går tilbage til Frankrig og landbrugsingeniøren Grégoire, der tilbage i 2018 besluttede sig for at sætte gang i opfinderdrømmen. Og ikke kun en opfinderdrøm, men også en mission. For sammen med familien er Grégoire nu gået all-in på at løse problemet med engangsplast, hvor forbruget har været i vækst gennem de seneste mange år.
En af de helt store syndere på verdensplan er engangstandbørster. Det er ikke usædvanligt, at du som forbruger kasserer din tandbørste hver tredje måned, blot fordi børsterne er slidte. Selve skaftet fejler som regel intet, så det er 18 gram plast direkte ned i skraldespanden uden nogen videre god grund.
Caliquo har som brand kastet sig over at producere flere forskellige former for tandbørster, der bliver udviklet ud fra den tankegang, at de kan bruges igen og igen. Det sker bl.a. ved, at skaftet er af træ, mens børstehovederne i bioplast kan udskiftes alt efter behov ved hjælp af refills.
Det franske brand har imidlertid også alternativer til disse udskiftelige tandbørster – miswakrødder, som du kan købe her hos Mundfrisk.dk.
Miswakrødder stammer fra Salvadore Persica-træet i Afrika, Asien og Mellemøsten, og de har gennem århundreder været anvendt som såvel tyggepind som tandbørste af vores forfædre, idet rødderne besidder et utal af nyttige indholdsstoffer med både bakteriehæmmende, slibende og plakforebyggende egenskaber. Når først der bliver skåret en lille del af miswakrødderne, får du noget, der minder en del om små børstehår, og så kan du børste tænderne, som du kender det.
Med valget af Caliquo har du alle muligheder for at vinke farvel til engangstandbørster – hverken du eller kloden har brug for mere plast.