AllBambu

AllBambu – "be a part of the solution not part of the pollution"

Canadiske AllBambu hjælper dig med at tage et vigtigt skridt mod en grønnere fremtid, for du vil vel hellere være en del af løsningen end selve forureningen?

Det er velkendt for de fleste, at især plast er en stor miljøsynder i det daglige forbrug af husholdningsprodukter. Det er derfor også på høje tid at tilvælge de mere bionedbrydelige alternativer som bambus.

AllBambu står bag en række bambusprodukter til husholdningen – lige fra tandtråd til bestik, coasters, låg og hårbørster. Det siger også en del om den store alsidighed, bambus besidder som materiale.


Så hvorfor lige netop bambus?

Bambus har en række gode egenskaber rent miljømæssigt. Planten vokser med stor kraft uden brug af pesticider, ligesom den har naturligt antibakterielle egenskaber. Bambus kan desuden genanvendes og spiller således op mod alle de visioner, som AllBambu har opsat for deres produktion.

Sammen med bambusmaterialet gør AllBambu også brug af en række andre planteingredienser i deres kollektion. Vælger du f.eks. tandtråd fra AllBambu får du glæde af bl.a. majsstivelse og candelillavoks, der giver tandtråden en ekstra styrke.