{if $general.languageIso != 'NL'} {/if}

PHB Tandtråd

PHB tandtråd – det gode, effektive glid i et flossefrit design

Specialiseret og dedikeret. Det er nogle af de vigtige nøgleord, du kan hæfte på et brand som PHB, der udelukkende beskæftiger sig med tandplejeprodukter, og som er en del af Dentaid med mere end 40 års erfaring på området. Hos MundFrisk kan du nu købe PHB tandtråd, der hjælper dig med at holde mellemrummene rene, så du kan lade tandbørsten fokusere på de større, glatte tandflader. Tandtråden fra PHB er designet til, at det skal være nemt og ubesværet at bruge tandtråd i en travl hverdag – uden at tråden flosser konstant.


PHB er et af de brands, der kan levere et stort set komplet udvalg af tandplejeprodukter – og du finder en del af dem her hos MundFrisk, så du har alle muligheder for at sammensætte den tandplejerutine, der passer bedst til dine personlige præferencer.

Det gælder bl.a. mundskyllevæsker med og uden alkohol, hvor de to primære ingredienser xylitol og fluor spiller sammen om at levere en optimal beskyttelse mod plak og dermed også karies. Når du først døjer med plakbelægninger, kan disse begynde at danne syrer, så du på sigt får skader på emaljen og dermed karies.

Når du indtager både sukker og stivelse, vil der ske det, at flere bakterier i plakken omdanner dette og producerer syrer som biprodukt. Syrerne er skadelige i den forstand, at de nedsætter den naturlige pH-værdi i mundhulen og begynder at angribe tandemaljen i form af en demineralisering. Hvis syreangrebene sker ofte, og emaljen ikke når at remineralisere, opstår der små mikroskader, der kan udvikle sig til huller (karies).

Spyt hjælper med at neutralisere syrerne løbende, men du får typisk også brug for at holde både plak og bakterievæksten nede på et minimum via karieshæmmende ingredienser som fluor og xylitol samt en generel god tandrensning.

PHB bidrager til tandrensningen med flere produkter, bl.a. den flossefri tandtråd med mikrokrystallinsk voks og monofilament-materialet PTFE, der er ekstra stærkt. Du kan derfor trygt bruge tandtråden i selv de smalleste mellemrum, hvor der ellers kan være problemer med mellemrumsbørster i selv de fineste størrelser. Det kan derfor være ideelt at veksle mellem tandtråd og mellemrumsbørster, så du kan nå sikkert rundt i hele mundhulen.

PHB-produkterne tæller også bl.a. tandpastaer og mundskyllevæsker, så du ikke sætter din tandtråd på overarbejde, men i stedet kan få løbende hjælp til at få styr på plakbelægningerne. Vil du vide mere? Så hop straks videre ind på vores andre PHB-produktbeskrivelser.