Bexident
Bexident – med speciale i mundhygiejne
Bexident kommer med en stor grad af specialistviden; produktlinjen fokuserer på alt til din personlige mundhygiejne, mens det overordnede brand Isdin har specialiseret sig i sundhed og personlig pleje. Hos MundFrisk disker vi op med et stort udvalg af Bexident produkter, hvad enten du skal bruge en tandgel til sår, mundskyllevæske med klorhexidin, tandpasta til isninger i tænderne eller noget helt fjerde. Produkterne bygger på avancerede formler, er godkendt af fagfolk og bliver anbefalet til daglig brug.


Bexidents produkter dækker mange af de problemstillinger, du kan risikere at møde i hverdagen. Det kan eksempelvis tælle dårlig ånde, karies, tandkødsbetændelse og mundtørhed. Der er derfor også tale om en ret komplet serie, hvor du kan få hjælp til det meste. Vi kan varmt anbefale, at du tager et grundigt kig her hos MundFrisk og vores Bexident produktudvalg.
Lad os give dig et par enkelte eksempler med på vejen.
Er dårlig ånde blevet et problem i din hverdag? Så har Bexident flere løsninger, bl.a. i form af deres mundskyllevæske og mundspray Fresh Breath, hvor du kan bibeholde den friske fornemmelse i op til 24 timer. Produkterne neutraliserer den dårlige ånde ved at blokere for de ildelugtende svovlforbindelser samt ved at minimere bakterieophobninger. Disse produkter er i øvrigt også gode i forbindelse med mundtørhed.
Bexident har også flere specialudviklede tandpastaer; de fås både til isninger, ømt tandkød i forbindelse med paradentose samt med et højt fluorindhold, der er særligt effektivt mod karies. Tager man et hurtigt kig på de enkelte produktbeskrivelser, står det klart, at produkterne er spækket med avancerede teknologier, der fungerer i sammenspil med primære ingredienser som fluor og klorhexidin. Dual Desensitizing Tech-teknologien til isninger bygger på kaliumnitrat og natriumfluorid, hvilket eliminerer smerte mod ydre stimuli, mens PerioPlus Maintenance Tech forebygger blødninger og betændelsestilstande grundet tandkødsbetændelse ved at iværksætte en tredobbelt antiplakvirkning – og det er blot få eksempler på de mange teknologier, der danner grundlaget for de forskellige tandpastaer.
Lad os til sidst nævne endnu et uundværligt produkt fra Bexidents store produktudvalg: Bexident Aftas. Det er en fremragende gel at have på lager derhjemme, når du får problemer med diverse mundsår. Den milde formel uden alkohol danner en hyaluronsyre-film, der bl.a. fugter det beskadigede væv og således fremskynder helingen og virker smertelindrende.