Plac Away Tandpasta
Børst plakken væk med tandpastaen fra Plac Away
Ét af de allerbedste midler mod de klæbrige plakbelægninger er den daglige tandbørstning og en god rensning af mellemrummene – men du kan faktisk gøre endnu mere. Hos MundFrisk er vi klar med adskillige plakbekæmpende midler fra specialistbrandet Plac Away, heriblandt tandpastaer, der giver dig den ekstra fordel i kampen mod plak, end hvis du blot vælger den helt almindelige tandpasta.


Plac Away er et græsk brand, der målrettet udvikler produkter til plakbekæmpelse. Og hvorfor er det så lige plak, der er blevet det store fokuspunkt?
Mange af de daglige tandproblemer, du oplever fra tid til anden, har med stor sandsynlighed rod i plakbelægninger. Det kan starte ret uskyldigt med, at du glemmer at børste ét bestemt område i mundhulen, og det sker nok for mange af os, typisk fordi det går lidt for hurtigt med at få ført tandbørsten hen over de enkelte flader. Efter ganske få dage kan bakterieophobningerne imidlertid både resultere i dårlig ånde samt klæbrige belægninger i form af plak, der kan udløse både tandsten, karies og tandkødsbetændelse.
Det handler ganske enkelt om at være opmærksom på plak ved at være rigtig grundig med rensningen af tænderne, hvad enten det drejer sig om tandbørsten, mellemrumsbørsterne eller mundskyllen.
Shopper du fra Plac Aways produktsortiment her hos MundFrisk, kan du finde plaktandpastaer til både børn og voksne. Det kan især være gavnligt at lade børnene få glæde af plaktandpasterne i en tidlig alder, hvor de stadig er godt i gang med at lære de forskellige tandpastarutiner og derfor måske ikke altid får børstet tandfladerne så grundigt.
Børnetandpastaerne fra Plac Away er tilsat børnevenlige smage såsom vanilje og appelsin, så det kommer til at smage godt at børste tænder. Op til 98% af ingredienserne kommer sågar fra naturlige kilder.
Så der vil være masser af gode begrundelser for, at barnets allerførste tandpasta kommer fra Plac Away.
Voksentandpastaen fra Plac Away fås bl.a. med klorhexidin og er et godt middel, hvis du ikke alene vil forebygge plak, men også har brug for et supplement til en allerede igangværende behandling af paradentose.
Husk også at tjekke vores andre produkter fra Plac Away her hos MundFrisk.