Mellemrumsbørster fra The Humble Co.
Det er mindst lige så vigtigt at rense mellem dine tænder som det er at børste dem. Hvis du renser de interdentale rum jævnligt, kan du undgå belægning på tænderne, og dermed reducere risikoen for huller i tænderne samt en ubehagelig tandkødsbetændelse.
Der findes mange forskellige værktøjer til formålet, f.eks. tandtråd og diverse mundskyllere, men mellemrumsbørster har vundet meget frem de senere år. Mellemrumsbørster er en videreudvikling af den gode gamle tandstik, hvor de i stedet for bare én spids har mange små børstehår, som gør dem meget mere effektive. De små børstehår når nemlig ind i de smalleste sprækker og renser selv de mindste partikler.
Mellemrumsbørsterne fra The Humble Co. er et bæredygtigt svar på de rigtig mange plastikmellemrumsbørster, som hvert år ender på lossepladsen. Håndtaget er lavet af bæredygtig bambus, børsterne er veganske og så er de også 100% BPA-fri.
Børsterne fås i forskellige størrelser, og hver pakke indeholder 6 børster, som holder i rigtig lang tid.