Plakkontrol Mundskyl

Plakkontrol mundskyl – 15 sekunder eller 30 dage?

Hos MundFrisk finder du flere mundskyllevæsker med klorhexidin fra italienske Plakkontrol. De er ekstra gode til dig, der allerede døjer med et betændt tandkød – og derfor har brug for hjælp til at kontrollere plakken her og nu. Spørgsmålet er blot, om du vil bruge 15 sekunder eller følge op med en 30 dages behandling.


Plakkontrol står bag de to mundskyllevæsker 15 Seconds og 30 Days. De er begge med klorhexidin og sigter mod en hurtig, men intensiv behandling af akut tandkødsbetændelse samt paradentose, mens mundskyllevæsken 30 Days også kan anvendes til en længerevarende vedligeholdelsesbehandling.

Klorhexidin bruges i stor stil til mundskyllevæsker, da midlet virker desinficerende og er i stand til at kontrollere plak, eftersom det nedbryder bakterierne indefra. Klorhexidin kan være særligt nyttig efter diverse operationer og tandudtrækninger, men også i forbindelse med tandkødsbetændelse, hvor tandkødet kan være ekstremt sårbart over for tandbørstning.

Klorhexidin kan imidlertid være en lidt skrappere kost og skal altid bruges i henhold til producentens specifikke anvisninger, da den ellers kan få en negativ indflydelse på mundhulens naturlige bakterieflora. Nogle oplever også at få gule belægninger samt smagsforstyrrelser i mindre grad ved et overforbrug.

Formlen hos Plakkontrol er sammensat med en mindre mængde klorhexidin og indeholder ej heller alkohol, hvorfor den netop kan bruges i de anviste 30 dage som en opfølgende behandling ved et betændt tandkød.

Hvis du har brug for mere information om de forskellige mundskyllevæsker med klorhexidin, er du altid velkommen til at kontakte MundFrisk-teamet direkte, så vi kan hjælpe dig videre med dine spørgsmål. Husk altid at tjekke vores andre produkter fra Plakkontrol, så du kan få styr på plakken og undgå et blødende og ømt tandkød.