Lacer

Nu kan du købe dine Lacer-produkter her hos MundFrisk. Det giver dig bl.a. mulighed for at købe mundsprays, der stimulerer spytproduktionen og herigennem modvirker mundtørhed forårsaget af nervøsitet eller sygdom. Disse mundsprays er blot ét enkelt eksempel på de mange innovationer, som den spanske laboratorievirksomhed Lacer har lanceret siden 1940’erne – og de stolte spanske traditioner holdes stadig i hævd.


Det var hen mod slutningen af 1940’erne, at den lille laboratorievirksomhed Lacer så dagens lys. Produktsortimentet var forholdsvis simpelt – tandpasta og et bestemt appetitvækkende slik til børn – og faciliteterne var tilsvarende begrænsede. Industrimaskinerne var således dybt forældede, og der var en stor mangel på råvarer, tiderne taget i betragtning. Det gjaldt derfor om at være både kreativ og vedholdende på et ret så udfordret marked.

Det lykkedes imidlertid Lacer at få skabt kontakt med flere distributionspartnere inden for farmaceutbranchen, hvilket senere hen levnede plads til videreudviklingen af egne produkter. Siden da er det gået slag i slag for Lacer som laboratorievirksomhed, som i dag betragtes som en af de absolut førende på det spanske marked. Eksempelvis har deres klorhexidin-produkter været en bestseller sammen med deres specialudviklede tandpasta til gummerne.

Den store succes på markedet har resulteret i, at Lacer for nylig er blevet opkøbt af den multinationale virksomhed Italfarmaco Group med italienske rødder. Opkøbet er dog udelukkende sket med henblik på at styrke Lacers position på såvel det spanske som internationale marked. Så den spanske laboratorievirksomhed fortsætter ufortrødent med at holde de stolte traditioner i hævd.