Pakketilbud

Fyld op på hjemmelageret én gang for alle – køb pakketilbud fra MundFrisk

Er du ny protesebruger? Så ved du nok allerede, at du skal bruge proteselim, men har du mon husket at købe beskyttelseshætter og rensemidler til dine proteser? Eller har du svært ved at navigere blandt vores mere end 10.000 produkter her på hjemmesiden, når du skal finde de bedste tandpastaer med bærsmag til din 6-årige? Eller er du blot typen, der elsker at gøre et godt køb ved at vælge de såkaldte multipakker? Hos MundFrisk har vi sammensat et utal af pakketilbud – de er lige så fristende, som de er prisvenlige.


Er du i gang med at shoppe til hele familien? Så foretrækker du måske vores pakketilbud med et stort antal af ét bestemt produkt. Det kan være alt fra børstehoveder til mellemrumsbørster. Multipakkerne fra MundFrisk er også et glimrende valg, hvis du foretrækker at være velforsynet og have ekstra af alt i badeværelsesskabet, såsom dine næsestrips mod snorken eller tandbørster. Flere af multipakkerne kan købes i forbindelse med kampagnetilbud som 4 for 3.

Omvendt kan pakketilbud også være en løsning, hvis du gerne vil prøve eksempelvis mundskyllevæsker i flere smagsvarianter. En anden populær løsning er vores multipakker med proteselim, hvor du får mulighed for at teste 4 forskellige bestsellers hos MundFrisk, så du kan afgøre med dig selv, hvilken type lim der bedst matcher dine behov.

Som det fremgår af vores produktbeskrivelser, så fungerer det ofte bedst at bruge flere produkter fra samme mærke i kombination, så du får den fulde effekt af de forskellige indholdsstoffer. Hvis du har en smule svært ved at overskue, hvilke kombinationsprodukter du skal anvende til bl.a. dårlig ånde, så står vi altid klar med komplette multipakker. De kan indeholde kombinationer som tandpasta, mundskyl, mundspray og tungerenser, så du får den perfekte startpakke til din nye og opgraderede mundhygiejne-rutine. Det er super nemt – og lige til at gå til.

Det er især vigtigt for de mindste at komme godt fra start. Hos MundFrisk har vi pakketilbud med alt det bedste til børnene, og de er selvfølgelig sammensat ud fra, at det skal være både effektivt, men også sjovt at børste tænder. Produkterne indeholder således et godt mix af bubblefrugt- og bærsmag i kombination med skønne dyremotiver.

Så sig ja tak til pakketilbud fra MundFrisk. Det er en unik chance for at finde nye yndlingsprodukter, endda til favorable priser.