{if $general.languageIso != 'NL'} {/if}

Arthrodont

Arthrodont – dit bedste middel mod irriteret tandkød

Køb dine produkter fra Arthrodont hos MundFrisk. Arthrodont er et brand, der har fokus på at holde dit tandkød sundt. Du kan bruge tandpastaerne og mundskyllevæskerne til både at forebygge og behandle tandkødsproblemer. Du har her kort og godt et middel, der både kan bruges til et sundt, lettere irriteret samt betændt tandkød, og det kan derfor følge dig i alle livets faser. Et af de vigtigste fundamenter i de respektive produkter fra Arthrodont er anvendelsen af naturlige ingredienser, herunder glycyrrhetinsyre fra lakridsrod. Det er samtidig udviklet af laboratorievirksomheden Pierre Fabre Oral Care med årtiers ekspertise inden for tandpleje.


Den franske laboratorievirksomhed Pierre Fabre Oral Care har været en vigtig aktør inden for tandplejeområdet siden 1960’erne, og deres forskelligartede brands er dedikeret til bestemte problemstillinger. Med Arthrodont er der f.eks. fuld fokus på tandkødet; produkterne i serien løser hver især specifikke tandkødsproblemer.

Tandpastaerne fås eksempelvis i serierne Arthrodont Protect, Arthrodont Intense Freshness, Arthrodont Classic og Arthrodont Expert. Sidstnævnte er det ideelle match til dig, der fra tid til anden oplever blødninger fra tandkødet og gerne vil forebygge disse ved at fjerne endnu mere bakteriel plak, samtidig med at din tandpasta giver dig en frisk mintfornemmelse.

Mundskyllevæskerne er designet til at underbygge virkningen af tandpastaerne og giver desuden en ekstra portion friskhed.

Brugen af glycyrrhetinsyre er et godt eksempel på, at produkterne fra Arthrodont bygger på en række naturingredienser. Dette lakridsrodsekstrakt har mange velkendte virkninger; det gælder især de antiinflammatoriske egenskaber, der modvirker betændelsestilstande i tandkødet.

Der er altid en god grund til, at din tandlæge er meget nøje med at tjekke tandkødslommerne og den generelle tilstand ved det halvårlige tandeftersyn. Blødninger og dybe tandkødslommer kan være et tegn på, at plak har udviklet sig så hastigt, at dit tandkød nu er hårdt ramt – og det derfor ikke kun er tænderne, der er under beskydning. Tandkødsbetændelse kan blive en yderst smertefuld oplevelse og så tilstrækkeligt omfattende, at du helt ender med at miste tænderne i det berørte område.

Inden for tandlægefaget arbejdes der med to forskellige termer: gingivitis og parodontose. Ved gingivitis er der efter plak på tænderne kommet betændelse i vævet omkring tanden, men ikke i selve tandens støttevæv. Bliver dette støttevæv først betændt, opstår der parodontose, og selve tandknoglen kan blive nedbrudt, ligesom der kan forekomme dybe tandkødslommer.