{if $general.languageIso != 'NL'} {/if}

Kreussler Pharma

Kreussler Pharma – produkter, der klarer tandlægens opgaver

Er der en tandkødsbetændelse under opsejling? Så er det altid godt at konsultere tandlægen, men ofte kan selve behandlingen af de mildere varianter klares med håndkøbsløsningerne fra Kreussler Pharma og MundFrisk. Det tyske brand har nemlig specialiseret sig i receptfrie tandplejeprodukter, der anbefales af tandlæger og kan bruges 100% sikkert i eget hjem. Hos MundFrisk forhandler vi bl.a. den ultrapopulære mundskyl fra Dynexan-serien, der via klorhexidin bekæmper betændelsesfremkaldende bakterier. Sværere behøver det ikke være – og hvorfor sætte tandlægen på overarbejde?


Kreussler Pharma er en verdenskendt familievirksomhed fra tyske Wiesbaden, der siden 1948 både har udviklet, produceret og forhandlet forskellige lægemidler, herunder tandplejeprodukter. Et af de store specialistområder er håndkøbsprodukter, der kan anvendes til selvmedicinering af mund og hals. Populære serier tæller Dequonal, Recessan og Dynexan, der eksporteres til mere end 50 lande. Flere produkter fra Kreussler Pharma har været banebrydende inden for deres felt, hvilket vidner om den store professionalisme, der knytter sig til virksomheden.

Hos MundFrisk giver vi dig mulighed for at stifte bekendtskab med mundskyllevæsken Dynexan Forte med hovedingrediensen klorhexidin. Der er tale om et meget rent produkt uden alkohol, farvestoffer, sukker, gluten eller laktose. Det er således et produkt, der kan anvendes af stort set alle i familien.

Dynexan Forte fra Kreussler Pharma er en klassisk mundskyllevæske med en mindre mængde klorhexidin (0,2%), der dog stadig bibeholder sin evne til at dræbe de bakterier, som fremkalder inflammation.

Klorhexidin er imidlertid også et af de midler, man normalt kun bruger i en kortere periode for at modvirke en potentiel øget bakteriedannelse efter eksempelvis tandudtrækninger, indsættelse af implantater samt ved tandkødsbetændelse. Klorhexidin er yderst bakteriedræbende og kan være en lidt for skrap kost for mundhulen over en længere periode. Derfor bør man som udgangspunkt altid følge producentens eksakte anvisninger.

Hvis du har brug for en mundskyl med et ekstra boost bakteriebekæmpelse, finder du svaret hos Kreussler Pharma, så husk at tjekke vores sortiment allerede i dag – og supplér gerne op med andre af vores gode produkter til tandkødsbetændelse og andre alvorlige tandkødslidelser, for der er ingen grund til at give op – tværtimod.