Myggespray & Insektmidler
Myggesprays og insektmidler – med citronella, som myggene hader!
Er du også godt træt af at blive stukket på hele kroppen, når du ordner havearbejdet, drikker en kold sodavand på terrassen, eller når du befinder dig under varmere himmelstrøg? Så er det nu, du skal shoppe dine myggesprays og insektmidler hos MundFrisk, for hos os finder du alt fra de klassiske myggelys til de mere utraditionelle valg i form af armbånd og vådservietter med citronella – stoffet, som myggene absolut hader. Så vil du være velforberedt til myggesæsonen, så lad den starte hos MundFrisk, hvor du kan shoppe myggemidler fra en række topmærker.
Mange myggemidler indeholder citronella, der udvindes af bl.a. citrongræs og har en ret markant citrusduft. Duften er faktisk så markant, at den går ind og forstyrrer myggenes sporing af ”byttet”. Typisk går myggene efter ”signaler” i form af sved og kuldioxid, men når du omgiver dig med citronella-produkter, bliver disse signaler i væsentlig grad overdøvet af citrusduften. Samtidig lader myggene sig også fysisk påvirke af indholdsstofferne i citronella, idet deres føleantenner kan blive overstimuleret, hvorfor de enten føler sig desorienterede eller helt mister lysten til at ”lande” omkring citronellaen. Myggene dør således ikke, men du slipper for, at de bevæger sig ind på ”dit” område.
Myggemidler med citronella fås i mange forskellige formater. Den klassiske variant er myggelys, som du nemt kan placere direkte på havebordet, når du skal nyde en udendørsmiddag sidst på aftenen. Men hvad gør du så i de tilfælde, hvor du vil være mere mobil? Her tilbyder vi hos MundFrisk flere smarte varianter. Det kunne f.eks. være den effektive myggespray til kroppen fra Setablu eller de brugervenlige myggearmbånd og -plastre fra PestShield.
Er du træt af, at myggene omkranser dig, når du er godt i gang med is og sød saft? Hvorfor så ikke slå ”to fluer med et smæk” ved at vælge vådservietter med citronella. Tør dig om munden, eller fjern sveden fra panden, mens du samtidig får en optimal myggebeskyttelse.
Var du for sent ude med at få shoppet citronella-produkterne fra MundFrisk – og er du nu stukket fra top til tå? Så tag et nærmere kig på Cooling & Soothing-produkterne fra PestShield, der fås enten som creme eller spray.
De er designet til at give dig en lindrende effekt efter myggestik, men også når huden er solskoldet eller på anden vis er irriteret.










