Yaweco

Giv din mundpleje et grønnere boost med Yaweco

Shopper du dine Yaweco produkter hos MundFrisk, vil du snart være et skridt videre mod et grønnere boost af dine tandplejeprodukter. Det har nemlig været et bevidst valg for Yaweco, at de forskellige produkter i sortimentet har haft en mere bæredygtig profil end eksempelvis mange andre plasticprodukter. Omvendt lægger Yaweco heller ikke skjul på, at det er en løbende proces at gøre tingene 100% miljøvenlige grundet de teknologiske udfordringer, der stadig eksisterer inden for tandplejeområdet. Men Yaweco er ét af de brands, der ufortrødent fortsætter rejsen med alt fra bambustandbørster til silketandtråd.

Yaweco er et tysk brand stiftet i 2014 af Yasmin Weber, der kom direkte fra tandbørstebranchen og derfor var bekendt med produktionen, men også dens mangler. Weber havde eksempelvis oplevet en personlig efterspørgsel på mere miljøvenlige tandbørster, som til dels gjorde op med brug og smid ud-kulturen. Det var derfor heller ikke så overraskende, at det netop var en såkaldt 2-komponents tandbørste, der blev det første produkt fra Yaweco. Selve børstehovedet var her udskifteligt – præcis som man kender det fra eltandbørsten. Efterfølgende kom bambustandbørsterne – en naturlig forlængelse af den grønne tilgang, eftersom bambus er biologisk nedbrydeligt og fornybart, modsat plast, der er baseret på fossile brændsler og forurener miljøet gennem adskillige årtier.

Yaweco er dog ikke udelukkende kendt for tandbørster, de har også produceret adskillige supplerende tandplejeprodukter såsom silketandtråd som et alternativ til tandtråd i nylon.

Det tyske team har som nævnt valgt at gå ad den grønne sti, men er også meget transparente omkring, at det kan være lidt af en teknisk udfordring at nå 100% i mål, da nogle enkeltdele stadig kræver mindre bæredygtige produktionsvalg, ligesom der kan stilles specifikke hygiejnekrav til produkterne. Et andet konkret eksempel er de stadig lange transportveje, da bambustræet til tandbørsterne dyrkes og forarbejdes i Asien og bringes til Schwarzwald-regionen i Tyskland, hvor Yaweco har sin produktion. Men valget af bambus har som sagt bevirket, at slutproduktet er overvejende bionedbrydeligt, med ganske få undtagelser såsom børstehårene.

Yaweco forsøger således altid at foretage en balancegang mellem fordele og ulemper, når det kommer til bæredygtighed, men betragtes stadig som en af pionererne inden for grønne løsninger til dagligdagsprodukter.

Hos MundFrisk kan du gå Yaweco-vejen ved bl.a. at vælge tandtråd i silke med bivoks. Som del af den bæredygtige profil leveres en stor del af Yawecos produkter i refillpakker eller genanvendelige emballager; det gælder også for flere tandtrådsprodukter med et genanvendeligt etui.