Yaweco Tandtråd

Tandtråd fra Yaweco – nu med silketråd og bivoks

Står du og mangler tandtråd til den daglige tandrensning? Så finder du masser af gode muligheder her hos MundFrisk, hvor det er helt op til dig at vælge, om du går efter kendte mærkevarer, bæredygtige varianter eller de mere praktiske varianter. Med tandtråd fra Yaweco – købt her hos MundFrisk – kan du få alle tre ting. Tyske Yaweco er en af pionererne inden for grønne løsninger til tandpleje, og deres tandtråd med silke og bivoks leveres i praktiske refillpakker. Så hvorfor ikke lade dit valg af tandtråd betyde lidt ekstra – end ved blot at vælge et helt tilfældigt produkt?


Hos MundFrisk kan du shoppe din tandtråd fra Yaweco i forskellige længder, alt efter hvad du foretrækker. Varianten med 2 x 25 meter leveres desuden med et praktisk etui, så du kan genbruge dette.

Yaweco er et brand, der bevidst har valgt en mere grøn tilgang til tandpleje; det tyske team forsøger altid at tænke bæredygtige løsninger ind i alle deres produkter. En del tandtråd på det internationale marked indeholder forskellige former for nylon, og selvom der nu også findes mere miljøvenlige nylonalternativer, fremstilles dette materiale typisk af fossile brændstoffer og udleder store mængder CO2 under produktionen. Det er ej heller bionedbrydeligt og bidrager således til den store mængde mikroplastforurening i bl.a. verdenshavene.

Et af alternativerne er en bionedbrydelig silketandtråd belagt med bivoks. Det er samtidig en oplagt mulighed for dig, der både søger et skånsomt og effektivt valg, da silken føles behagelig for tandkødet, mens bivoksen giver tråden det ubesværede glid, der gør tandrensningen dét mere effektivt.

Når du sidder med et stykke tandtråd i hånden, virker det måske ikke umiddelbart til at kunne have den store effekt. Men faktisk ligger der masser af innovation i denne lille tråd, både når det kommer til materiale og belægning. Vælger du de billigere standardløsninger, er det f.eks. ikke sikkert, at tråden er belagt med voks, ligesom materialet kan være af en lavere kvalitet, hvorfor det måske nemmere flosser og skærer direkte ned i tandkødet. Det kan skabe en del ubehag og forårsage en irritation af tandkødet. 

Vi kan derfor kun varmt anbefale, at du overvejer nøje, hvilken type tandtråd der kan hjælpe dig med at få fjernet de ”skjulte” madrester i mellemrummene, uden at det skal koste dig ømhed i tandkødet eller være til skade for miljøet.