Hobagel

HOBAGEL fra HOBAMA – en mundgel til forskellige behov

Isninger i tænderne, et betændt tandkød eller et mundsår i kinden. Har du først smerter i mundhulen, kan det lynhurtigt påvirke resten af kroppen – og alene indtaget af mad og drikke kan blive en pinefuld affære. Hos MundFrisk har vi flere gode produkter, der aktivt løser de enkelte problemstillinger. MundFrisk-sortimentet byder bl.a. på HOBAGEL, en mundgel udviklet specifikt til smertelindring og heling af forskellige typer mundsår. Det er en type gel, du kan bruge lejlighedsvis, men også mere regelmæssigt, hvis du ofte har problemer med netop mundsår. Så køb din mundgel og andre tandplejeprodukter hos MundFrisk allerede i dag.

HOBAGEL er et kendt produkt inden for kategorien af gels til mundsår. Gelen bliver produceret af italienske HOBAMA, der i 1968 indtog kosmetikmarkedet med Toni Baroni i spidsen, og som op gennem 1980’erne også blev producent af diverse tandplejeprodukter.

HOBAMA har været kendt for at udvikle en række attraktive tandplejeprodukter, som de har taget patent på for dernæst at sælge rettighederne videre nogle år senere. Det er eksempelvis tilfældet for den første mundhygiejneserie EBUR, der blev solgt videre til en multinational virksomhed i USA, samt den tofasede mundskyl DENTORAL, der 6 år efter patentgodkendelsen i 2004 blev solgt videre til en anden italiensk virksomhed inden for medicinalbranchen.

HOBAMA opnåede patent på HOBAGEL mundgelen til mundsår tilbage i 2012. Siden da er der blevet videreudviklet på produktet, der nu både findes i varianterne HOBAGEL 365 og HOBAGEL PLUS, ligesom der er lanceret særlige juniorudgaver af begge produkter.

HOBAGEL 365 er en mundgel, der kan anvendes dagligt – eller rettere sagt 365 dage om året. Det er en type produkt, der er velegnet til dig, der bærer proteser, andre ortodontiske apparater eller generelt døjer med irriterede slimhinder. PLUS-varianten er mere designet til lejlighedsvis brug, f.eks. efter kirurgiske indgreb såsom tandudtrækninger eller behandling af tandkødsbetændelse.

En mundgel som HOBAGEL hjælper både med at fremme helingen af mundsår, samtidig med at den bekæmper inflammationstilstande og beskytter slimhinderne i mundhulen. Du kan således forvente dig et produkt, der både opererer med smertelindring og en reparation af et beskadiget væv. Det sker via et sirligt mix af bioaktive ingredienser samt antiseptiske stoffer, herunder hyaluronsyre. Den tilføjede fugtmængde hjælper bl.a. med at smøre mundsåret, så det heler naturligt hurtigere (end med den lavere mængde, der er naturligt til stede i kroppen). Samtidig lægger gelen sig som en hinde over såret, så der ikke sker en yderligere læsion.