{if $general.languageIso != 'NL'} {/if}

Euphidra

EuPhidra – den perfekte kobling mellem farmaceutisk ekspertise og kosmetik

EuPhidra er et italiensk apoteksbrand under Zeta Farmaceutici, der er kendt for at forene det kosmetiske med det farmaceutiske aspekt. Det er samtidig skabt ud fra forudsætningen, at kroppen har brug for balance – og her skal de forskellige kropsplejeprodukter kunne udgøre en solid støtte, med respekt for naturen. Produktsortimentet spænder over alt fra solbeskyttelsesprodukter til makeup, og her hos MundFrisk kan du teste EuPhidra via en lang række tandplejeprodukter, bl.a. hentet fra EuPhidras serie Amido Mio. Barnets første tandpasta? En lindrende gel til de første tænder? Eller tandpasta med det kariesfremkaldende xylitol? Find det hos EuPhidra og MundFrisk!


Selve Zeta Farmaceutici blev grundlagt tilbage i 1947, nærmere bestemt i italienske Vicenza mellem Gardasøen og Venedig. På det lille apotekslaboratorie begyndte man så småt at udvikle flere lægemidler i hånden – det var først omkring 1975, at man begyndte en egentlig industri, henholdsvis med solbeskyttelsesprodukter og dernæst ansigtscremer og naturlige hygiejneserier.

Zeta Farmaceutici havde i en lang årrække været kendt for at kombinere den farmaceutiske ekspertise med det kosmetiske element og var en af de første virksomheder til at bringe kosmetikprodukter ind på de italienske apoteker. Der kom dog en større opdeling af de to områder, da brandet EuPhidra blev lanceret tilbage i 1988, hvor målet var at både styrke og diversificere kosmetikudvalget.

Under EuPhidra-fanen kan du vælge mellem fanerne makeup, ansigtspleje, hårpleje og serien Amido Mio, der frit oversat betyder ”min stivelse”, idet risstivelse indgår som en primær ingrediens i produkterne. Hos MundFrisk finder du flere gode tandplejeprodukter fra Amido Mio-serien, og hvor risstivelsen fungerer som et mildt poleringsmiddel, men også har beskyttende og lindrende egenskaber. Vi tilbyder dig bl.a. børnetandpastaer med xylitol i smagsvarianterne lemon, strawberry og apple.

Det sukkerfrie alternativ xylitol er blevet et populært valg til tandpastaer, da det har flere gavnlige effekter mht. plak- og kariesbekæmpelsen. Bakterierne i eventuelle plakbelægninger kan f.eks. ikke omdanne xylitol til syre som med traditionelt sukker. Samtidig er xylitol gavnligt for spytproduktionen, der spiller en vigtig rolle i at holde pH-værdien på et neutralt niveau i mundhulen og dermed neutralisere de forskellige syrer, hvorfor syreangreb på emaljen kan forebygges.

Produkterne fra EuPhidra bygger i høj grad på at tilføje fugt til kroppen – de bygger på at skabe velvære gennem kroppens naturlige behov for fugt. Navnet EuPhidra er netop en sammensætning af ordene for det ”gode”, ”natur” og ”vand”. En lille del af denne filosofi afspejles i et produkt som tandgelen til barnets første tænder, hvor hyaluronsyre fugter det sarte tandkød og derfor virker lindrende.