Måske har du hørt ordet paradentose nævnt i forbifarten hos tandlægen uden helt at vide, hvad det er. Sådan er der givetvis mange, der har det. I denne artikel forsøger vi derfor at give dig et indblik i, hvad paradentose er, og hvorfor du bør tage det alvorligt – både når det kommer til forebyggelse og behandling.
Du kan i værste fald miste én eller flere tænder, hvis du lader denne betændelsestilstand udvikle sig. Så lad os få styr på de forskellige fakta om paradentose.
Paradentose, parodontose eller parodontitis?
Kært barn har som bekendt mange navne, og det er ikke atypisk, at du både støder på stavemåderne paradentose, parodontose og parodontitis. Det kan være uhyre forvirrende, men der er tale om én og samme betændelsestilstand, der blot bliver stavet på forskellige måder.
I denne artikel benytter vi fast stavemåden paradentose.
Når tandkødsproblemerne udvikler sig
Der kan naturligvis være forskellige udviklingsforløb for paradentose, men det typiske er, at der som det første opstår tandkødsbetændelse (gingivitis). Det sker ved, at bakterieophobninger får lov til at lægge sig rundt om tanden. Denne type bakteriebelægninger betegnes også som plak.
Tandkødsbetændelse behøver ikke nødvendigvis give symptomer, men det er ikke ukendt, at tandkødet både kan være ømt og bløde. På dette stadie er der stadig en masse, du kan gøre for at bekæmpe problemet. Du skal som det allerførste i gang med at rense tænderne ekstra grundigt. Brug gerne både tandbørsten, mellemrumsbørster og eventuelt mundskyl. Vi har her på Mundfrisk.dk flere forskellige tandpastaer og mundskyl, der er udviklet specielt til tandkødsbetændelse.
Det er også vigtigt, at du konsulterer din tandlæge og får en vurdering af, hvor udbredt problemet er. Der er nemlig en mulighed for, at tandkødsbetændelsen kan udvikle sig til paradentose. Her bliver både tandens støttevæv angrebet af betændelsestilstanden, ligesom tandens knogle så småt begynder at blive nedbrudt, i takt med at der kommer dybe tandkødslommer.
Konsekvensen af ubehandlet paradentose
Får du konstateret paradentose, kan du stadig gøre noget ved problemet. Du kan gøre brug af særlige former for mundskyl, der hjælper med at lukke tandkødslommerne, ligesom de sørger for at holde tandfladerne rene.
Det er en behandling, der kan udføres sideløbende med, at tandlægen hjælper dig med at få fjernet de værste tandstens- og bakteriebelægninger. I flere tilfælde kan det også blive nødvendigt med en operation bl.a. for at minimere tandkødslommerne.
Så summa summarum: Der kan gøres utroligt meget for at behandle såvel tandkødsbetændelse som paradentose. Det vigtigste er imidlertid, at du får behandlet problemet. Lader du stå til, risikerer du ganske enkelt en komplet nedbrydning af tandens knogle, hvorefter den løsner sig. Det er også altid vigtigt, at din tandlæge er med til at vurdere, hvor udbredt problemet er. Det er langt fra altid, at du får tydelige symptomer eller smerter i de forskellige faser, og du kan således ikke altid selv mærke, hvor omfattende betændelsestilstanden er.
Har du problemer med dårlig ånde samt et ømt og blødende tandkød, bør du dog straks reagere.
Hvem får paradentose?
Alle kan på et tidspunkt opleve at få paradentose. Typisk skyldes det plak og en mangelfuld rensning over længere tid efter et højt indtag af sukker og lignende, men det er vigtigt at understrege, at der kan være et væld af andre faktorer, der spiller ind. Ofte kan et dårligt immunforsvar være en udløsende faktor såvel som medicinpræparater, mundtørhed, diabetes og ikke mindst alder.
Vil du undgå paradentose, er det vigtigt, at du hos tandlægen løbende får målt dybden af dine tandkødslommer, da dette kan ”sladre” om en mulig paradentose. Lommerne skal helst ikke være dybere end 3 mm. Sammen med det faste tandeftersyn er det naturligvis også vigtigt, at du opretholder en god mundhygiejne – særligt hvis du er glad for søde sager.
Behandling af paradentose
Tal med din tandlæge, hvis du mistænker at have paradentose. Du kan få anbefalet produkter, og vi fører de fleste her hos MundFrisk, kig eksempelvis på:
