Nogle mennesker bruger deres tandproteser uden at have behov for ekstra hold, men mange nyder, at protesen bliver holdt ekstra godt på plads. Det kan gøres med proteselim - også kaldet ’denture adhesive’. Tandproteselim kan fås som en creme, i pulverform eller som strips. Protesen sidder bedre fast i munden, og mange protesebrugere finder større ro i at snakke, smile og spise. Det kan i sidste ende give mere livskvalitet.
Hvem kan bruge proteselim?
Som det ligger i navnet, er proteselim lavet til folk med tandproteser. De bruges typisk af mennesker, der har fået fjernet nogle eller alle tænder. Proteser er egentlig lavet til at holde sig på plads af sig selv, men limen har også mange andre funktioner, end at give øget hold i munden.
Hvis du gerne vil spise mad, der er sværere at tygge i, har følsomt tandkød eller tendens til sår i munden, vil klæbemidlet hjælpe. Det ekstra hold er dog også en gavnlig effekt, da det giver en større tiltro til, at protesen bliver, hvor dan skal. Perfekt til situationer, hvor du som protesebruger gerne vil kunne slappe af og føle selvtillid.
Typer af proteselim og klæbemiddel
- Klæbelim - det mest almindelige valg.
- Klæbende pulver - pulverform, som opsuger vand i munden og derved fæstner sig.
- Klæbestrips eller -strimler - disse sættes direkte fast på tandprotesen.
Klæbelimen er generelt god til alle typer af brugere. Dog kan det kræve en smule øvelse at finde den rette mængde og teknik.
Klæbende pulver er bedst egnet til en mund, der ikke oplever tørhed. Det tørre pulver fæstner sig nemlig med mundvandet.
Strips som klæbemiddel er smarte, da du ikke skal tænke på mængde, men blot sætte dem fast til protesen.
Sådan virker produkterne
De forskellige typer af midler, virker på lidt forskellig vis. Overordnet set virker produkterne ved at protesen limes til mundhulen. Fugten i munden er med til at lave en slags membran, der gør at protese og tandkød/gummer/mundhule tætnes. Klæbemidlet gør at protesen fikseres, og det giver et ekstra stærk hold.
Klæbemidlet hjælper også til at holde madpartikler ude, så de ikke kommer mellem protese og tandkød. Hvis det sker, når man ikke bruge proteselim, kan det give irritation, smerte og ubehag. Mad mellem protese og tandkød kan desuden give lugt og smagsgener, hvis det får lov at sidde i længere tid. Mange af produkterne er antibakterielle, hvilket også bidrager til den friskere ånde.
Påføring af klæbemiddel
Vi har lavet en lille step-by-step guide til, hvordan du påfører protesen med lim:
- Rengør tandprotesen grundigt, børst tænder og rens mundhulen.
- Sørg for at protesen er helt tør inden du påfører din proteselim
- Påfør lim i små strimler på overfladen af din tandprotese (den flade der berører din mundhule og gane) – uden at limen er for tæt på selve tandprotesens kanter
- Tryk protesen på plads, og hold den i lidt tid og bid evt. sammen i nogle sekunder
- Vent et kvarter til en halv time med at spise og drikke, så protesen sidder bedst muligt.
Det er super vigtigt for både hygiejne og funktioner af proteser, at limen fjernes hver gang, du er færdig med at bruge protesen.
Er der tilfælde hvor man ikke bør bruge klæbemiddel?
Oplever du, at dine proteser sidder dårligt fast i munden af sig selv og at den virker for løs, så er det ikke sikkert, at proteselim er tilstrækkeligt. Det er meningen at proteser som disse selv skal kunne holde. Så oplever du din protese sidder lidt for løst, så anbefales det at opsøge din tandlæge og få den rettet.
Derudover kan nogle have allergi overfor ingredienserne i limen. Mærker du nogen former for ubehag, skal du straks stoppe brugen og opsøge din tandlæge.