Mundtørhed

Mundtørhed (xerostomi) er en tilstand, der opstår når spytkirtlerne ikke producerer nok spyt. Følelsen af tør mund skyldes at der ikke er nok spyt i munden, og det er en komplikation der kan opstå hos alle. Hvis du oplever tørhed i munden ofte eller hele tiden, er det en god idé at undersøge nærmere.


Mundtørhed er normalt: Derfor bliver du tør i munden

Alle oplever at have tør mund en gang imellem. Mundtørhed opstår især hvis man er nervøs, ked af det eller stresset i perioder, og det er altså helt normalt. Men hvis du har en tør mund hele tiden, eller det meste af tiden, så kan det være meget ubehageligt og det kan i øvrigt føre til mere alvorlige helbredsproblemer, som det er vigtigt at få under kontrol. Mundtørhed kan være et tegn på visse sygdomme og tilstande, men kan også opstå som bivirkning ved brug af visse typer medicin. Hvis du oplever mundtørhed, så læs med her og bliv klogere på hvordan man behandler tørhed i munden.

Typiske symptomer ved nedsat spytproduktion

  • Du oplever en klistret fornemmelse og tørhed i munden
  • Dit spyt føles tykkere end normalt
  • Du har dårligere ånde
  • Du har sværere ved at tygge og sluge mad
  • Overfladen på din tunge føles ru og mere tør
  • Din smagssans er påvirket negativt
  • Du oplever problemer ved brug af tandprotese

Længerevarende mundtørhed bør tages alvorligt

Spyt er vigtigt for din mundhygiejne af flere årsager. Først og fremmest hjælper spyt med at forebygge karies og huller i tænderne, ved at begrænse væksten af bakterier og dermed også neutralisere syrer produceret af bakterier. Spyt hjælper også med at skylle madrester væk fra tandkødet og tændernes mellemrum, det bidrager til en bedre smagsoplevelse og gør det generelt lettere for dig at tygge og sluge maden. Spyt indeholder i øvrigt en lang række vigtige enzymer, som bidrager til en effektiv og sund fordøjelse.

 

Når du oplever mundtørhed, så kan det være en kortvarig gene, men det kan også være en mere omfattende komplikation med større konsekvenser for dit generelle helbred - særligt din mundhygiejne og sundheden omkring dine tænder og dit tandkød. Nedsat spytproduktion og mundtørhed kan desuden gå ud over din appetit og gøre maden mindre smagfuld. Det er derfor vigtigt at du får klarhed omkring årsagen til din mundtørhed, da dette også har indflydelse på hvordan du bør behandle symptomerne.

Tørhed i munden kan skyldes en mere alvorlig sygdom

Da mundtørhed kan være et symptom på mere alvorlige sygdomme, så er det vigtigt, at du snakker med en læge hvis du døjer med tør mund hele tiden. Det kan blandt andet være et symptom på diabetes eller grene af gigtsygdomme. Hvis du blot oplever det engang imellem eller kun har mundtørhed om natten, så kan du afprøve ét eller flere af vores midler mod mundtørhed. Du kan læse mere om vores produkter mod mundtørhed på de enkelte underkategorier og få et kort overblik her.

Tør mund som følge af din graviditet

Under en graviditet får kvinder flere hormoner og er ofte mere dehydrerede, da kroppen optager og bruger mere væske og netop dette kan udløse en minimering af spytproduktionen for gravide. Hormonbalancen ændres generelt meget for gravide og det er ikke kun mundtørheden, som kan opleves som problematisk. Flere kvinder oplever blandt andet også blødende tandkød. Hormonbalancen giver nemlig en øget blodvolumen og gennemstrømning af blod i selve slimhinderne og derfor kan slimhindernes blodkar i højere grad briste lettere – og derfor kan tandkødet godt bløde på nemmere vis end normalt.

Mundtørhed om natten er et velkendt fænomen

Mange oplever især mundtørhed om natten. Her kan du selvfølgelig også benytte vores sprays eller andre produkter, som vi har beskrevet ovenfor. Dog er en meget almindelig og let måde, som du kan teste mod mundtørhed, blot at have et glas vand ved siden af sengen. Hvis du vågner med tørheden i munden kan du tage en tår vand og gurgle det rundt i munden før du synker det. Dette hjælper for nogle, men for andre skal der mere til. I det natlige er især sprayen eller gel let at have med at gøre og du kan hurtigt komme tilbage til en god nats søvn.

Tørhed i munden i forbindelse med overgangsalderen

Når man kommer i overgangsalderen, så får kroppen ofte en mere hormonel ubalance, hvilket kan medføre problematikker såsom tør mund. Som beskrevet, kan det være meget ubehageligt og er ikke godt for hygiejnen i munden – for mange medfører det også en dårlig ånde, hvilket ofte påvirker ens selvtillid. Dette sker da spyt er med til at rense munden. Hvis mundtørheden skyldes hormonel ubalance og overgangsalderen, så er det ikke noget, som du ‘vokser fra’ igen som sådan. Men du kan selvfølgelig bruge produkterne mod fænomenet til at imødekomme generne. Find de produkter, som du finder bedst til dine præferencer og sørg for at højne din mundhygiejne igen.

Vi har mange effektive midler mod mundtørhed

Hvis du jævnligt oplever problemer med tør mund, så kan du prøve et af vores mange midler mod mundtørhed. Selv om man ikke skulle tro det, så findes der rigtig mange forskellige ting som du kan prøve, for at undgå tørhed i munden. Hvis dine problemer ikke afhjælpes med disse midler, så bør du søge lægehjælp.

Mundskyl mod tør mund

I vores udvalg af produkter kan du blandt andet finde mundskyl mod tør mund. Mundskyllen hjælper dig først og fremmest med at rense munden, hvilket kan være et godt værn mod mundtørhed. En af de effekter, som dit spyt har er at rense munden og dermed neutralisere mundmiljøet, så dit tandkød blandt andet er beskyttet. Det kan mundskyllet hjælpe dig med, hvis du ikke selv producerer nok spyt til dette.

Tandpasta mod tørhed i munden

Et andet middel mod mundtørhed, er en helt særlig tandpasta. Nogle tandpastaer er nemlig langt mere effektive mod dette tør mund. De varianter som du finder i vores udvalg er nemlig med til at stimulere spytproduktionen, som med hjælp fra tandpastaen ofte vil stige. Se vores udvalg af tandpasta mod tør mund her.

Tyggegummi mod mundtørhed

Udover dagligdagsproduktet i form af tandpastaen, så kan du også skifte andre dagligdagsprodukter ud i kampen mod tør mund. Det gælder blandt andet dit tyggegummi - hvis du altså bruger tyggegummi. Du kan nemlig vælge en helt særlig slags tyggegummi som er udviklet med henblik på at bekæmpe den tørre mund. Produktet er en slags medicinsk tyggegummi, som indeholder elementer der kan påvirke spytkirtlerne, så de producerer mere spyt igen. Denne løsning er et optimalt valg for mange, da det bliver en naturlig del af hverdagen. Du finder tyggegummi mod mundtørhed her.

Mundspray til tør mund

En mundspray til tør mund, er en af vores andre løsninger. I samme boldgade finder du også gels mod mundtørhed. Sprayen er en af vores bedste løsninger, til dig der døjer med tør mund. Den er nem at have med på farten og du kan bruge den, når du føler, at din mund har brug for et boost. Sådan en spray mod mundtørhed er nem altid at have ved hånden, og den virker rigtig hurtig - den får nærmest munden til at producere mere spyt, med det samme efter du har givet munden et pift med sprayen. Find en mundspray til tør mund her.

Pastiller mod tørhed i munden

Pastiller mod mundtørhed er en af vores andre meget effektive løsninger. Du kan vælge mellem mange forskellige varianter, der alle meget hurtigt kan stimulere din produktion af spyt. Du kan læse meget mere om de enkelte varianter i vores underkategori med pastiller mod mundtørhed - her finder du blandt andet en udgave med smag af skovbær.

 

Er du i tvivl om, hvilke produkter der er bedst til dine behov, så er du også altid velkommen til at spørge os til råds. Du kan både spørge os i vores chat nede i højre hjørne eller ringe til os på 64417700 i hverdagene.