Mellemrumsbørster fra Colgate

Mellemrumsbørster fra Colgate – når du vil have kvalitet over hele linjen.

Det kan være svært at forstå det, men Colgate har været på markedet siden 1806, hvor virksomheden blev grundlagt i New York.

Til at begynde med var fokusområdet dog hverken tandpasta eller andre produkter til personlig pleje. Det var i stedet sæbe og stearinlys, som William Colgate havde kastet sin interesse på – efter at han grundet familiens politiske holdninger måtte rykke rødderne op i England og bevæge sig mod USA.   


Colgate tandpastaen så først dagens lys i 1873. Siden da har Colgate-Palmolive Company primært været associeret med tandpasta og andet tilbehør såsom mellemrumsbørster, der holder en meget høj kvalitet. Koncernen sælger dog stadig en lang række produkter til personlig pleje – præcis som for mere end 200 år siden.

Hos Mundfrisk.dk forhandler vi bl.a. Colgates mellemrumsbørster – små børster, der er specialudviklet til at rense mellemrummene mellem tænderne. Når du renser mellemrummene, føres børsterne et antal gange ind og ud af mellemrummene. Vær OBS på, at du vælger den korrekte størrelse. Der skal være en smule modstand, men du må ikke skulle presse mellemrumsbørsten hårdt ind i mellemrummet.

Tag et kig på vores udvalg af mellemrumsbørster – og spørg os gerne til råds, hvis du er i tvivl om det mindste.