SmartLifEco

SmartLifEco: “Do Something Drastic – Ditch The Plastic”

Et brand som SmartLifEco forsøger ikke at pynte sig med store ord, når det kommer til at forklare visionen. Ét af virksomhedens slogans lyder slet og ret: “Do Something Drastic – Ditch The Plastic”. Det er super enkelt, om end vejen mod målet ikke altid er ligetil. Det kræver en række aktive valg – og dem tager SmartLifEco for dig.


SmartLifEco har nemlig valgt at tage kampen op mod spild af plast og CO2-udledning. De producerer både mundhygiejne- og husholdningsprodukter i bæredygtige materialer som bambus og nylon-4, der ikke må forveksles med den traditionelle form for nylon. Idet begge materialer er bionedbrydelige, udgør de ikke den samme fare for verdenshavene som f.eks. plast, der tager meget længere tid at blive nedbrudt.  

SmartLifEco er naturligvis også repræsenteret her på Mundfrisk.dk. Vi forhandler blandt andet deres bæredygtige tandtrådsbøjler med tandtråd i nylon-4 og skafter af halmhvede. Selv emballagen er bæredygtig. Så nu har du en ekstra god grund til at finde tandtrådsbøjlerne frem fra badeværelsesskabet.