Me Mother Earth

Me Mother Earth – gør det ukompliceret at leve simpelt

Brasilianske Alberto og amerikanske Amanda har én vigtig mission med deres lille virksomhed Me Mother Earth: At gøre det ukompliceret at leve simpelt.

Ægteparret påstår på ingen måde, at de er eksperter i bæredygtighed, og at de har alle svarene på, hvordan vi helt og holdent gør vores tilværelse bæredygtig. De er dog hver dag villige til at lære og forsøger efter bedste evne at fremme en simpel livsstil uden brug af plastik. Det betyder, at alle produkter fra Me Mother Earth er med til at reducere behovet for plastik, idet de enten bliver fremstillet af naturlige materialer eller kan genbruges.
Produkterne er desuden kendetegnet ved, at de dækker vigtige behov i hverdagen.  


Alberto og Amanda er drevet af en kærlighed til Moder Jord og håber, at du vil være med på rejsen. Troen er, at vi alle kan bidrage til en forandring, om du går all-in eller blot starter med at skifte til et par enkelte plastfrie produkter i husholdningen.

Hos Mundfrisk.dk forhandler vi tandtråd fra Me Mother Earth. Der er tale om en 100 % bionedbrydelig og vegansk tandtråd, der kombinerer komponenter som bambuskulfiber, candelillavoks, pebermynteolie og majsstivelse.

Tandtråden fås med en genanvendelig glasdispenser, så du løbende kan fylde den op med ny tråd.