Curasept Floss

Floss – Curasept’s tandtrådsserie med klorhexidin

Først tandbørste, så mellemrumsbørster og dernæst tandtråd. Det kunne meget vel være den perfekte opskrift på den optimale mundplejerutine, og det italienske brand Curasept er med dig hele vejen. Måske tror du ikke, at der umiddelbart er den store forskel på tandtråd, men der kan være en verden til forskel på, om du vælger det ene eller det andet produkt.


Alene i Curasept’s produktsortiment er der 6 forskellige typer tandtråd i Floss-serien, og de har hver især deres karakteristika. Det tæller: sort/hvid tandtråd med voks, flat section-tandtråd, ultrafin tandtråd uden voks, mikrofibertandtråd, der udvider sig og fjerner mere snavs, PTFE-tandtråd samt en professionel tandtråd.

Curasept’s tandtråd er behandlet med desinficerende klorhexidin, der hjælper med at eliminere bakterieophobninger og dermed også plakdannelse.

Vælger du én af tandtrådsvarianterne med voks, vil du straks mærke, at du opnår et bedre glid, når du kører tråden ind og ud af mellemrummene. Så har du det i forvejen en smule svært med tandtråd, er det en fremragende løsning at vælge den voksbelagte tandtråd. Alternativt kan du også overveje Curasept’s flade tandtråd, der er specialudviklet til de mere snævre passager.

Er du i det hele taget mest glad for at have kontrol over processen, kan du også med fordel vælge den sorte tandtråd. Den er dels nemmere at ”lokalisere” i mundhulen, og dels får du et godt overblik over, hvad du får fjernet fra mellemrummene – alt imens du efterlades med en forfriskende mintsmag.

Uanset hvad du vælger, får du en Curasept tandtråd, der holder en meget høj kvalitet og bygger på flere års forskning. Hele forskningsdelen er en vigtig del af Curasept’s DNA, der altid udfører grundige laboratorietests, inden det endelige produkt lanceres på markedet.