White Glo

White Glo – førende aktør inden for tandblegning

White Glo er et australsk brand, der har dedikeret sig helt og holdent til tandblegning og er førende inden for deres felt – ved opstarten i 1995 var de et af de allerførste brands til at beskæftige sig med tandblegning. Deres produkter fjerner via simple midler de grimme, gule plamager, hvad enten de er nyere eller har været der i op mod 10 år. Dine tænder kan blive op til 8 nuancer hvidere. Så hvorfor ikke tage chancen for at få det hvide smil, du har givet afkald på i så lang tid?


Alle produkter fra White Glo bliver udviklet i et tæt samarbejde med dygtige tandlæger, ligesom der ligger en stor videnskab bag de enkelte kollektioner. White Glo har opnået flere forskellige certificeringer såsom ADA og er ligeledes blevet prisbelønnet for deres produkter adskillige gange.

Men den store succes får ikke White Glo til at hvile på laurbærrene, så i stedet har man kastet sig over at raffinere de allerede exceptionelle formler, naturligvis i et tæt samarbejde med ekspertteamet. 

Sideløbende med det store engagement i at reudvikle formlerne har White Glo også haft fokus på at dykke længere ned i bæredygtighedstanken. Derfor samarbejder White Glo som brand nu med CleanHub, hvor det fælles projekt er at forhindre plast i verdenshavene. Ethvert køb af White Glo-produkter er med til at støtte dette initiativ.

Rent indholdsmæssigt har det australske team valgt at implementere materialer som bambus til deres tandbørster, majsbaseret tandtråd samt tandpastaer uden nogen former for skadelige kemikalier. Alt bliver naturligvis pakket i en bionedbrydelig emballage.

Så her får du førende videnskab inden for tandblegning og stor kærlighed til miljøet i én og samme pakke.