Durban's

Durban’s bringer os et smut forbi Italien og Bonomi-gruppen, hvor brandet lige siden 1960’erne har været noget af en klassiker inden for mundhygiejne og faktisk er så kendt under sloganet ”sorriso Durban’s” (Durban’s smil), at dette i dag er en kendt frase i det italienske sprog.

Durban’s står bag en række kendte produkter, der især har opnået deres berømmelse gennem opsigtsvækkende reklamer med deltagelse af store navne inden for kendismiljøet. Flere af reklamefilmene kan stadig findes den dag i dag på YouTube.


Hos Mundfrisk.dk vil vi selvfølgelig hellere end gerne hjælpe dig med at opleve det flotte, hvide smil, alle italienerne taler om, hvorfor vi forhandler en række produkter fra Durban’s. Det gælder bl.a. tandpastaerne og tandbørsterne fra det italienske team.

Durban’s Sensitive er eksempelvis kendt som en tandpasta, der er god til dig med diverse tandkødssygdomme. Den hjælper desuden med at reparere emaljen, idet den indeholder hydroxyapatit, som er en naturlig ingrediens i emalje, så her får du en selvreparerende effekt ved mindre skader i emaljen. Tandpastaen er ligeledes udviklet med allantoin, der er kendt for sin lindrende virkning af tandkødet og i stor stil bliver anvendt til en lang række andre produkter inden for beautysegmentet.

Lignende egenskaber får du med tandpastaen Herbal Fresh, som indeholder naturlige ekstrakter fra salvie og mynte.

Du kan få den perfekte kombination ved at vælge både Durban’s tandpastaer og tandbørster. Tandbørsterne fra Durban’s hjælper dig med at opnå en mere effektiv rensning, idet de er konstrueret med afrundede børstehår, der ikke er nær så hårde for tandkødet, ligesom de blidt masserer tandkødet og når godt i mellemrummene, så du fjerner plak. Vil du opnå den sidste rensning, kan du fuldende din daglige rutine ved at skylle efter med Durban’s mundskyl.