Emoform

Emoform – italiensk videnskab indkapslet på tube

Måske tænker du ikke altid over det; men hver gang du åbner din tandpasta eller mundskyllevæske, åbner du i virkeligheden op for et sandt videnskabsunivers. Det gør sig gældende for de italienske tandsundhedsspecialister Emoform, der har formået at indkapsle mere end 60 års researcharbejde i deres forskellige tandplejeprodukter.


Emoform har især forsket i tandsundhed og har derfor sit store speciale på netop dette område. Flere af produkterne i produktporteføljen – såsom mundskyllen – beskæftiger sig specifikt med formler, der løsner op for symptomer på tandkødsbetændelse. Ofte kan et blødende tandkød være et tydeligt tegn på en plakdannelse, der har udviklet sig til det værre. På dette stadie er det også vigtigt at vælge formler, der er ekstra skånsomme, så mundhulen ikke irriteres yderligere.

Nøglen for Emoforms effektive mundskyllevæske er de to fluorforbindelser natriumfluorid og natriummonofluorfosfat, der går ind og modvirker bakteriedannelse og -spredning, hvilket er forudsætningen for plak og karies. 

Hos Mundfrisk.dk finder du også tandpastaer fra Emoform. Vi har eksempelvis den populære børnevariant med jordbærsmag – kan man forestille sig noget mere lækkert en tidlig morgen? Tandpastaen sigter specifikt mod børn i alderssegmentet 2-6 år, hvor mælketænderne har brug for at blive styrket ekstra meget. Det gør de bl.a. ved hjælp af fluor.

Til gengæld indeholder tandpastaen hverken parabener, natriumlaurylsulfat eller allergener.

Uanset hvilket produkt du vælger, vil det stå for pålidelighed, kvalitet og specialisering i mundhygiejne. Emoform er i dag et brand, der har vundet stor respekt hos såvel private brugere som farmaceuter og andet sundhedsfagligt personale.