ESI Aloe Fresh

ESI Aloe Fresh – når du er vild med aloe vera og andre lægeplanter

Har du en svaghed for lægeplanten aloe vera, og vil du gerne dykke ned i et begreb som phytoterapi (terapi med et særligt fokus på lægeplanter) i forhold til mundpleje? Så er ESI og deres serie ESI Aloe Fresh et glimrende udgangspunkt, idet du her oplever den fulde kraft fra aloe vera og andre nyttige planter i alt fra mundskyllevæsker til mundsprays og tandpastaer.


ESI har i dag base i italienske Albissola Marina i regionen Ligurien, og det er et brand, der har været kendt i branchen siden 1975. Det er pt. et af de italienske førende mærker inden for mundpleje, og efter at man i 2019 blev en del af Solidas Group med deres store erfaring inden for sundhed, beauty og personlig pleje, er der blevet tilføjet endnu mere ekspertise og adskillige ressourcer til researcharbejdet.

Da ESI startede ud i 1975, var det med en så at sige naturlig interesse for phytoterapi, idet man ønskede at transformere egenskaberne fra naturens mange vidunderplanter til ægte hverdagstrivsel, med udgangspunkt i videnskaben. Det handlede ganske enkelt om at udvikle dén type produkter, der hyldede den grønne tanke – og ESI var en af de allerførste italienske virksomheder, der målrettet valgte at fokusere på den grønne sektor.

Til at begynde med var der fokus på kosttilskud og andre ernæringsrige varer, men i dag beskæftiger man sig også med naturprodukter til mundhygiejne. Det gælder for serien ESI Aloe Fresh, der har aloe vera som den røde tråd og indeholder alt fra tandpasta til mundsprays og mundskyllevæske.

Nøglen for disse produkter er at bekæmpe dårlig ånde, bakteriedannelse og skabe en god mundhygiejne. Glem alt om fluor, konserveringsmidler, parabener, sakkarin samt kunstige farvestoffer. Her får du i stedet glæde af grapefrugtfrøolie, gulalger, echinacea, tetræsolie og mynte.

Hos MundFrisk kan du blive introduceret for ESI Aloe Fresh-serien gennem produkter som Aloe Fresh Mundspray og ESI Aloe Fresh Mundskyl uden alkohol.