Defend Mellemrumsbørster
Defend mellemrumsbørster – for sundere tandkød og stærkere tænder
Brandnavnet Defend siger det hele – det italienske team sigter mod at give dig det absolut bedste forsvar mod plak og karies, og vejen mod et sundere tandkød og stærkere tænder går via Defends mellemrumsbørster her hos MundFrisk. Så nu er jagten for alvor sat ind på skjulte madrester i mellemrummene!


Defend er et brand, der hører under den italienske virksomhed ATLAS SPA med hjemmebase i Parma. Sortimentet byder på flere forskellige tandplejeprodukter såsom tandbørster, tandpasta, mundskyllevæsker og forskelligartet tilbehør. I tilbehørskategorien finder du bl.a. Defends mellemrumsbørster, som vi også forhandler her hos MundFrisk.
Mellemrumsbørster bliver et af de vigtigste midler, når du skal opgradere din personlige mundhygiejne. Det lille skaft og de små børstehår er specifikt designet til, at du skal kunne nå ind alle de steder, hvor tandbørsten må give fortabt og udelukkende får poleret overfladen – og ej helt ned i de små mellemrum inde i mundhulen. Får du ikke renset i dybden, vil du først og fremmest kunne opleve kosmetiske gener såsom dårlig ånde grundet de ildelugtende svovlforbindelser. Næste skridt bliver, at bakterierne kan resultere i plak, karies og i værste fald tandkødsbetændelse.
Tænk på, at dine mellemrumsbørster sandsynligvis er langt mere behagelige end redskaberne på bakken hos tandlægen…
Designet på mellemrumsbørsterne fra Defend er i virkeligheden ret klassisk, men super praktisk; det er nemlig værd at nævne, at du kan få dine Defend mellemrumsbørster med smarte beskyttelseshætter. Det er det ideelle valg, hvis du er typen, der f.eks. gerne vil have dem med på farten. Hætten er dog også med til at give en god beskyttelse mod bakterier på badeværelset derhjemme, for du kan selvfølgelig sagtens genbruge dine mellemrumsbørster op til flere gange, hvis de vel at mærke ikke er flossede, og hvis du ikke har været syg. Er det tilfældet, bør du straks udskifte dem, så du opretholder den bedste hygiejne og den mest effektive renseeffekt.
Vil du vide mere, om hvordan du vælger den rigtige størrelse på dine mellemrumsbørster? Så læs mere i vores artikelbase. Du er naturligvis også velkommen til at spørge os til råds.