Elgydium Tandbørster

Snup op til 30% mere plak med Elgydiums tandbørster 

MundFrisks produktsortiment fra franske Elgydium udvider sig for hver dag, og nu kan du kombinere din Elgydium tandpasta med en anti-plak tandbørste fra selvsamme mærke. Fordelen? Tandbørstedesignet er skabt til at fjerne endnu mere plak end normalt. Så nu er der fløjtet op til en mere fair kamp mod plak og karies!


Får du ikke fjernet madresterne i mundhulen med enten din tandbørste, mellemrumsbørste eller mundskyl, risikerer du, at der inden for 1-3 dage er dannet plak grundet bakterieophobningerne. Plak er mere specifikt en klæbrig belægning, der enten er farveløs eller hvidlig, og som er skadelig for emaljen. Ubehandlet plak kan udvikle sig til mineraliseringer i form af tandsten, men plakbelægningen kan lige såvel nedbryde tandemaljen så tilstrækkeligt meget, at der kommer huller i tænderne (karies).

Under hele processen kan der også udvikle sig forskellige former for tandkødsbetændelse. Så du bør bestemt sørge for at vælge de rigtige midler mod plakdannelse. Elgydium har bl.a. udviklet en særlig Anti-Plaque tandbørste med krydsede børstehår, der i sammenligning med andre manuelle tandbørster kan fjerne op til 30% mere plak. De enkelte børstehår er også designet, så de nemmere når de bagerste tænder, ligesom tandbørsten har en integreret tungeskraber.

Anti-plak tandbørsten er et godt første skridt mod plakdannelse.

Har plakken allerede skabt problemer for dit tandkød, kan du også overveje, om du skal supplere op med enten en mundskyl mod følsomt tandkød eller en tandpasta med klorhexidin, der kan give dig en ekstra plak-beskyttelse.

Elgydium er et brand, der gerne går skridtet videre for at give dig såvel tandpastaer som tandbørster og mundskyllevæsker med det lille ekstra. En rejse, der allerede begyndte tilbage i 1960’erne og i dag varetages af Pierre Fabre Oral Care.

Alle produkter bliver stadig produceret i Frankrig.