Pasta del Capitano Tandbørster

Pasta del Capitano tandbørster – fra de italienske Ciccarelli-mestre

Pasta del Capitano er et italiensk brand anno 1905, der er kendt for især deres tandpastaer; de hævder, at den er ”Italiens bedste”, og nu kan du her hos MundFrisk købe Pasta del Capitanos egenudviklede tandbørster, så du kan få den fulde oplevelse, samtidig med at du passer bedst muligt på såvel tænder som tandkød.


Forbindelsen mellem de to italienske brands Pasta del Capitano og Dr. Ciccarelli er uhyre tæt – vi forhandler produkter fra begge brands.

Apotekerfamilien Ciccarelli har lige siden det 18. århundrede været med til at udvikle alverdens tandplejeprodukter, og familien var én af de første til at erstatte tandpastapulver med en egentlig tandpasta. En direkte udløber heraf var brandet Pasta del Capitano, der så dagens lys omkring 1905. Siden da har de to brands fungeret uafhængigt af hinanden, dog med en fælles forhistorie og de samme visioner. De betragtes som sande mestre inden for italiensk tandpleje, idet Ciccarelli-familien er historien om den sammentømrede, innovative arbejderfamilie, der gik hele vejen mod verdenstoppen – på baggrund af en nøje forståelse for håndværket, research og ikke mindst forbrugernes behov. Kvalitet og hårdt arbejde har kort og godt været en nøgle til succes. 

Du kan nu tage turen tilbage til Italien sammen med MundFrisk og Pasta del Capitano.

Pasta del Capitano arbejder med de tre kollektioner Family Line, Whitening Line og Complete Line. Hos MundFrisk finder du bl.a. tandbørster fra Family-serien, der sigter specifikt mod at give en god allround beskyttelse for hele familien. Tandbørsterne er kendetegnet ved deres ergonomiske greb, afrundede kanter og fleksible børstehoveder, så de når godt rundt i hele mundhulen.

Grib chancen for at få købt tandbørster til hele familien fra Pasta del Capitano – de fås i flere skønne farver, der straks lyser op på badeværelset. Tjek også meget gerne vores produkter under Dr. Ciccarelli-brandet.