Ortodontiske produkter fra Dentadan

Tyg dig frem til pæne tænder – køb ortodontiske produkter fra Dentadan

Tandregulering – der var engang, hvor det nærmest var et synonym for de klassiske og ret så synlige togskinner. I dag kan tænderne dog tilrettes på en lang række andre måder, eksempelvis ved hjælp af transparente plastskinner, såsom aligners. Hos MundFrisk og vores eget søsterbrand Dentadan finder du alle de ortodontiske produkter, der hjælper med at gøre tandretningen mest muligt effektiv. Det gælder vores chewies til aligners, der hjælper dig med at tygge dig frem til pænere tænder.


Aligners (også kendt under produktnavne som Invasalign) er det transparente alternativ til metalbøjlerne, og de kan bruges af både børn og voksne. Den store fordel er, at de er langt mere diskrete og kan tages af i forbindelse med måltider og tandbørstning. Denne type tandregulering vil derfor ikke påvirke hverdagen nær så meget som med de traditionelle tandbøjler og deres små, stikkende metaltråde.

Plastskinnerne tilpasses brugerens individuelle tandsæt og skiftes jævnligt i perioden, hvor tandreguleringen pågår, hvilket typisk er over flere måneder.

Hos Dentadan finder du alt det nyttige ortodontiske tilbehør til dine aligners. Vi forhandler bl.a. en bred vifte af de ultrapopulære chewies i smagsvarianter som appelsin, chokolade, jordbær, grape, icecream, mint samt en variant uden smag.

Men hvad er chewies?

Chewies kan bedst beskrives som små gummipuder, du tygger på, når du bærer dine aligners – især når du skifter til helt nye skinner. Når du bider ned på den enkelte chewie, vil du kunne få skinnerne til at presse sig tættere ind mod tænderne, så de ganske enkelt kommer til at sidde bedre og eliminerer eventuelle luftbobler. Dermed sikrer du også, at de tilretter tænderne langt mere effektivt, alt imens du kan nyde godt af den lækre smag. Der skal gerne tygges i omkring 5-10 minutter pr. gang.

Det smarte er, at du sagtens kan genbruge dine chewies adskillige gange. Begynder de at miste deres facon, skal de udskiftes. Hos Dentadan kan du dog købe en 3-pak med chewies, så du har nok til de næste mange gange.

Så tag et kig på Dentadans ortodontiske produkter allerede i dag, hvis du skal i gang med et tandreguleringsforløb.