Plac Away

Plac Away – med plak som det altafgørende problemområde

De kalder sig selv for plakeksperter – og for græske Plac Away bliver samtlige produkter i sortimentet udviklet ud fra, at de skal kunne byde ind med en effektiv plakforebyggelse, hvad enten det går på mellemrumsbørster, tandpastaer eller mundskyllevæsker. Plak kan blive et forstadie til både karies og tandkødsbetændelse, så gør dig selv en stor tjeneste ved at shoppe dine produkter fra Plac Away hos MundFrisk allerede i dag.


Så hvorfor er det så vigtigt at bekæmpe plak? Det simple svar er, at plak nemt kan blive roden til alt ondt, når det kommer til din personlige mundhygiejne. Der vil altid være bakterier i mundhulen – og nogle af dem er nyttige, mens andre kan udløse såvel dårlig ånde som deciderede tandproblemer. Bakterierne kommer i høj grad fra de fødevarer, du vælger at indtage i løbet af dagen. Dit spyt hjælper med at neutralisere diverse syrer, men kan også resultere i, at der via den klæbrige konsistens dannes bakterieophobninger fra madresterne, hvorefter plakbelægningen lægger sig på tandfladerne. Fjernes denne ikke, kan plakken resultere i en nedbrydning af emaljen og dermed forårsage både karies og tandkødsbetændelse.

Plak dannes hurtigt – i løbet af få dage. Det gælder derfor om at sætte hurtigt ind med eksempelvis produkter fra Plac Away, der med fordel kan bruges på daglig basis.

De mere simple midler tæller mellemrumsbørster, der helt konkret fjerner madrester i mellemrummene, mens tandpastaerne hjælper med at styrke tandemaljen, og mundskyllevæskerne bidrager til at beskytte den og tandkødet ved hjælp af ingredienser som klorhexidindigluconat, hyaluronsyre og et specialudviklet Oral Care Complex.

Både tandpastaer og mundskyllevæsker indeholder en meget høj grad af naturligt afledte ingredienser, gerne i intervallet 96-99%, og de indeholder ej skadelige midler såsom SLS, parabener, sukker, propylenglycol og alkohol.

Så føler du, at du har brug for et ekstra middel i kampen mod plak, så kan du roligt spørge plakeksperterne Plac Away og os hos MundFrisk til råds.