Periofix
Periofix – InterMed-serien til beskadiget væv i mundhulen
Navnet InterMed ses ofte her hos MundFrisk, idet vi forhandler en bred vifte af produkter fra den populære og internationalt anerkendte virksomhed, der har græske rødder og har været på markedet siden 1996. InterMed står i dag bag mere end 80 brands, der alle har deres unikke kendetegn og er bygget op til at behandle et bestemt sundhedsfagligt problemområde med nøje udvalgte ingredienser. I denne omgang er turen kommet til Periofix, der hjælper med at reparere beskadiget væv i mundhulen ved hjælp af kombinationen klorhexidin og hyaluronsyre.


To af de mest fremtrædende produkter i Periofix-porteføljen er henholdsvis mundskyllen og mundgelen, der udfylder samme funktion, blot i to forskellige formater. Disse to produkter er designet til at kunne skabe en heling af det bløde væv inde i mundhulen, når det f.eks. bliver beskadiget efter indsættelse af implantater, kirurgiske indgreb eller i form af irritationstilstande såsom tandkødsbetændelse.
Periofix er bygget op om de to kraftfulde ingredienser klorhexidin og hyaluronsyre. Mens klorhexidin er kendt for sin meget stærke antiseptiske og desinficerende virkning, hjælper hyaluronsyren med at bibeholde fugten, så det beskadigede væv kan gennemgå en langt hurtigere heling end normalt.
Eftersom du både kan få en Periofix mundgel og mundskyl med præcis den samme virkning, er det op til dig selv at vælge, hvordan du vil behandle det beskadigede væv. Ved at gurgle får du en god allround dækning af hele mundhulen, bl.a. mod almen plakdannelse, mens gelen kan anvendes til en mere målrettet behandling via det integrerede mundstykke.
Har du behov for at dække andre lignende specialbehov, kan vi kun varmt anbefale, at du kigger nærmere på InterMed-produktsortimentet her hos MundFrisk. Søsterbrands til Periofix tæller populære mærker som Actisept Mouthwash for en god daglig opretholdelse af en sund mundhule, Chlorhexil med klorhexidin som den primære desinficerende ingrediens, mens Unisept og Medinol sigter henholdsvis mod en smertestillende effekt for større mundsår og en styrkelse af tandemaljen ved følsomme tænder.