Gamarde

Gamarde – det termiske vand, der skaber magi for kroppen

Produktserien Gamarde bygger på det termiske Gamarde-vand, der har fascineret os i en menneskealder takket være de mange gavnlige biologiske effekter. Vandet har været anvendt til flere kur- og spabehandlinger op gennem 1800-tallet, som behandlingsmiddel under Første Verdenskrig, og nu får du selv mulighed for at afprøve Gamarde-vandet via de Gamarde tandpastaer, vi forhandler her hos MundFrisk. Glæd dig til en meget unik oplevelse.


Gamarde-vandet har sin oprindelse i franske Gamarde-les-Bains, hvor det løber gennem bjergmassiver rige på svovl samt saltholdige klippeformationer. Det har bevirket, at vandet har en række unikke mineralegenskaber og således også terapeutiske fordele. Det skyldes primært, at svovlet ikke er oxideret og derfor kan indgå i kroppens forskellige biologiske processer, både når det kommer til kropspleje og tandpleje. Det stabile vand bibeholder kort sagt alle sine aktive elementer, når det blot beskyttes mod oxidation – og virkningen har været veldokumenteret.

Gamarde-vandet blev anvendt til medicinsk hydroterapi i slutningen af ​​det 19. århundrede og frem til 1926, hvor (kur)stationen i Gamarde-les-Bains blev lukket. I 1993 overtog det franske laboratorium Dermocosm'Ethic Bio imidlertid driftstilladelsen til at udvinde vandet og satte i 2006 Gamarde-vandet i kommerciel produktion, i form af diverse hudpleje- og tandplejeprodukter under Gamarde-logoet.

Gamarde-les-Bains er i dag omfattet af en lukket boring, så vandets vigtige mineraler beskyttes bedst muligt.

Gamarde-vandet hjælper bl.a. med at fugte huden, lindre ved irritationer og beskytte hudbarrieren.

Dermocosm'Ethic Bio-produkterne har alle en videnskabelig tilgang og sigter mod at benytte Gamarde-vandet til at styrke kroppens forskellige mekanismer, hvad enten kroppen er sund eller svækket. Dermocosm'Ethic Bio anvender foruden det termiske Gamarde-vand udelukkende naturlige ingredienser, der ekstraheres på miljøvenlig vis. Du kan eksempelvis købe en Gamarde tandpasta hos MundFrisk, der kombinerer det termiske vand med hvidt og grønt ler samt flere økologiske æteriske olier.

Produktet er uden konserveringsmidler og farvestoffer; til gengæld er alle ingredienser 100% naturlige, hvoraf de 10% kommer fra økologiske landbrug.

Tandpastaen fra Gamarde hjælper dig med at rense tænderne effektivt og holde dem fri for plak. Den fås ovenikøbet med en skøn citronsmag. Så er det allerede i dag, at du skal teste de magiske kræfter fra Gamarde-vandet? Det er faktisk ikke magi, men blot naturkræfter, når det er bedst.