Dr Scott
Dr Scott – klar til at være børnenes sjove ”tandbørsteonkel”
Dr Scott er en børnevenlig serie fra polske Hydrex, der især har kastet sin kærlighed på tandbørster til børn – og de både blinker og stråler i glade farver, alt imens sjove dyrehoveder popper frem hist og pist. Dr Scott bliver således den glade ”tandbørsteonkel”, der hellere end gerne hjælper børnene med at skabe gode tandbørsterutiner, alt imens der leges og passes bedst muligt på de endnu sårbare gummer. Nu kan du finde flere af de populære Dr Scott tandbørster hos MundFrisk, og der er for alvor budt op til leg og fest på badeværelset.


Hydrex er et polsk mærke, der har været på markedet i mere end 35 år og har bevæget sig inden for et bredt felt – og ej kun tandpleje. Hydrex har eksempelvis stået bag flere diagnostiske tests til hjemmebrug, blodplader og en lang række andre medicinske produkter. Disse er bl.a. blevet promoveret under Domowe Laboratorium-navnet.
Det var først i 2015, at serien Dr Scott kom ind i billedet med sine børnevenlige tandbørster. Serien retter sig mod de mindste i familien og indeholder i skrivende stund tre forskellige typer tandbørster: Eltandbørster og manuelle tandbørster i alverdens pangfarver samt en specialudviklet børnetandbørste med indbygget timer og lysende krystaller krydret med skønne motiver såsom dyrehoveder og fodbolde. Mens de lysende krystaller fanger barnets blik, hjælper den integrerede timer samtidig med at fortælle barnet, hvornår det er tid til at børste henholdsvis overmunden og undermunden – for i barnets fantasiverden kan 1-2 minutter godt være en ret abstrakt ting.
Alle tandbørsterne fra Dr Scott er udstyret med ultrafine børstehår samt et ekstra børnevenligt greb, der på perfekt vis matcher de mindre børnehænder. Sandsynligheden for, at tandbørsten pludselig glider ud af hænderne, er derfor noget mindre. Børstehårene er typisk af typen Premium Tynex DuPont. Det særlige er her, at selve spidserne er afrundede, så de ikke river og flår i tandkødet. De er dog stadig så tilstrækkeligt effektive, at de får renset tandfladerne for plakbelægninger.
Så er det mon i dag, at du inviterer Dr Scott med ind på badeværelset, så han kan give børnene en helt ny oplevelse af tandbørstning?